
At udvikle sig til en dygtig terapeut er ikke noget, man gør alene med bøger og teori. Det er et levende håndværk, som formes i mødet med klienten, med teorien, med erfaringerne, med tvivlen, med fejltagelserne, og med den nysgerrighed, der driver os til at vokse som terapeuter. Det er en livslang læreproces, som kræver mod, tålmodighed og en villighed til at lade sig udfordre.
Uanset hvilken terapeutisk tradition, vi læner os op ad, må terapien altid tage form efter det menneske, der sidder foran os. Ingen klient er en kopi af en anden - og bag hvert problem, symptom eller diagnose findes en unik historie, et særligt mønster af smerte og længsel, håb og drømme. Terapi er ikke "one size fits all" eller en færdig opskrift.
Vi træder heller ikke selv ind i rummet som neutrale skikkelser. Vi bringer vores eget liv, vores faglighed, vores erfaring, vores følelser, vores egen unikke historie, vores kampe og længsler med os - nogle gange som stille strømme under overfladen, andre gange som en ulmende vulkan. Vores indre dynamikker spiller med, både i stilhed og i samtale, og de kan støtte eller hindre os i at møde klienten klart.
I feltet mellem teori og praksis, mellem person og profession, er vores nysgerrighed en vigtig drivkraft til at forbedre de måder, vi hjælper vores klienter på - og til at forholde os åbent, når vi mislykkes.
Ingen bliver en god terapeut af at undgå "fejl". Tværtimod! Og når jeg sætter ordet "fejl" i citationstegn, så er det, fordi fejl netop er en helt naturlig del af en læreproces. Vi bliver klogere, hvis vi tør forholde os åbent og søge hjælp, når en klient pludselig stopper, en terapi føles fastlåst, eller vi selv føler os udbrændte.
At arbejde som terapeut kan være et ensomt arbejde. Bag lukkede døre bærer vi andres hemmeligheder og håb, og fokus er primært på den anden. Derfor har vi brug for et rum, hvor der er plads til at vokse både fagligt og personligt - hvor vi kan dele både glæder og fejltrin og få støtte til at fortsætte vores egen udvikling som terapeuter.
Supervision er en uvurderlig investering i din faglighed, dine klienters udvikling, og din trivsel som terapeut.
Gennem regelmæssig supervision får du bl.a. :
Jeg tilbyder supervision både online og face2face, individuelt eller i gruppe.
Ønsker du at få supervision, så kontakt mig på sanne@almeborg-sikkermail.dk