Boost din psykoterapeutiske praksis

Praksisnære onlinekurser for psykoterapeuter og psykologer,
der vil holde deres faglighed skarp

Sanne Almeborg

Jeg har arbejdet med psykoterapi de sidste 20 år.

De seneste 13 år har mit fokus været på intensiv dynamisk korttidsterapi, som er en nyere, evidensbaseret, psykodynamisk terapiform.

I 2012 så jeg én af de meste kendte på området, Jon Frederickson MSW, præsentere intensiv dynamisk korttidsterapi til et seminar på Hvidovre Hospital under titlen: Reaching the Affect: How to Achieve Deep Healing in Therapy. Jeg var hooked med det samme!

Allerede samme efterår påbegyndte jeg 3 års efteruddannelse i intensiv dynamisk korttidsterapi i Stockholm, som blev afholdt i et samarbejde mellem Jon Frederickson MSW, og et andet af kendt navn på området, nemlig Allan Abbass MD.

Da jeg var færdig med efteruddannelsen fortsatte jeg yderligere 3 år i Stockholm med undervisning af Jon Frederickson gennem hans forløb Training of Trainers - et uddannelsesforløb, hvor man lærer at undervise i samt supervisere intensiv dynamisk korttidsterapi.

Fra 2016 til 2019 var jeg formand for Dansk Selskab for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi.

I 2024 fik jeg den unikke mulighed at være observatør på Jon Fredericksons træningsprogram Training of Trainers, hvor jeg gennem 3 år følger Jons arbejde med 6 deltagere fra forskellige steder i verden.

Jeg underviser og superviserer på efteruddannelsen Fra traumer til selvregulering på Uddannelsescenter Velling Koller.

Ud over at undervise i og supervisere intensiv dynamisk korttidsterapi, så har jeg privat praksis med psykoterapi og neurofeedback.

Det meste af mit fritidsliv går med mine 2 islandske heste.